MEDITATIONSDAG

LÆR AT TACKLE DINE FØLELSER

ÅRHUS D. 7. SEPTEMBER 2019

Mejlgade 51A, 2. sal, 8000 Århus C

eller

SILKEBORG D. 26 OKTOBER 2019

Divine Life: Krude Møllevej 20, 8654 Bryrup, Danmark

________________

Vi inviterer dig indenfor til en dag i kraften og sårbarhedens tegn. En dag hvor du igennem meditation og forskellige øvelser både vil opleve din egen uendelige storhed, og hvor du vil komme i kontakt med din egen sårbarhed.

Livet er fuld af kontraster. Fuld af lys og mørke. At kunne rumme begge aspekter af dig selv, gør at du bliver et helt menneske. 

ACCEPT

Det er en naturlov, det er fuld af sjæl, og alligevel er det så svært for de fleste af os – det at acceptere at vi ikke altid kun er lykkelige og fulde af overskud. Mange mennesker tror, at det at være kraftfuld handler om ikke at have svære følelser. Vi tror på at du kun er så kraftfuld, som du er i stand til at rumme din egen sårbarhed.

På denne dag vil du lære integration, der er det mest kraftfulde værktøj vi har mødt på vores vej, til at tackle og rumme vores egen sårbarhed.

Vi kender alle sammen at stå i situationer, hvor vi bliver taget af vores følelser så vi siger og handler på måder vi ikke ønsker. Det kan både være over for andre og over for os selv. Det er ikke noget vi gør fordi vi er dumme eller dårlige mennesker. Det er en kraft inden i os som tager over og gør os sårbare, og som vi må indrømme er stærkere end vores bevidsthed om, hvad vi ønsker at gøre.

Integration hjælper dig til at blive bevidst om denne kraft og lære hvordan du helt konkret kan tackle, det der sker inden i dig. Dermed vil du lære, hvordan du bevidst styrer i dit eget liv og ikke lader dine følelser styre dig. Du vil lære at give slip på dramaet og forventningerne om hvordan du tror, livet skal være, og i stedet turde se sandheden i øjnene, så du omfavner alle livets aspekter i simpelhed, med kraft og sårbarhed – det er der du som menneske bliver allersmukkest, ren, ægte og står stærkest i livet.

HVAD TAGER DU MED HJEM

Integration kan bruges til at heale alle former for følelsesmæssige ubalancer, livstraumer og generelle følelser som ex. ensomhed, angst, vrede, depression, sorg og lavt selvværd. Det kan også bruges til at blive mere bevidste om de indre ressourcer vi allerede har som ex. glæde, taknemlighed, frihed, tryghed og tillid.

Udover integration af følelser vil vi arbejde med hvordan du kan møde dig selv med medfølelse. Når du mærker ind i dig selv, er det en helt anden oplevelse at blive mødt med accept og forståelse, end med dom over hvordan du har det, og at du ikke er okay, som den du er. På dagen vil du blive guidet til at finde medfølelsen inden i dig selv – fra dig til dig. Du er kun i stand til at have medfølelse med andre så dybt som du har medfølelse med dig selv.

Dagen er for alle uanset erfaring!

Det hele gik op i en højere enhed i et kærligt nærvær i skønne omgivelser. Tak for det smukke hjerterum der helt naturligt blev skabt i vores nærvær med hinanden og din smukke familie. Mit hjerte jubler i taknemlighed for vores hjertemøde.”

~ Catharina Nielsen

UNDERVISER

Lotte Bremer Dahl:

Lottes talent er at relatere til mennesker med et åbent og medfølende hjerte. Fra dette sted guider hun med høj bevidsthed på en nænsom og samtidig direkte måde til dyb indre healing og personlig udvikling.

Med hendes dybde og omsorg formår hun at skabe et rum, hvor der er plads og tryghed til at åbne sig op og til at turde være sig selv.

Hun har mere end 25 års erfaring i at arbejde med mennesker og har gennem hele livet fokuseret på sin egen udvikling. Ved at have healet sin egen fortid forstår hun, hvad det kræver at skabe forandring og gå igennem livet, med alt hvad det indebærer.

”Jeg har altid været fascineret af mødet mellem mennesker. Hvad der sker i de øjeblikke, hvor vi tør give slip og åbne vores hjerter, så vi er sårbare og samtidig uendelig stærke. Det er i de øjeblikke, hvor du møder dig selv, hvor der åbnes op for magi, og hvor dyb healing kan ske.”

Læs mere om Lotte her.

PRIS OG PRAKTISK INFO

Foreslået donation: kr. 750,- pr. person for 1 af dagene

Vi ønsker at alle skal ha råd til at udvikle sig og finde balance inden i. Derfor er denne dag baseret på donation. Hvis du ikke kan betale den foreslåede donation, så skriv til os og vi finder en løsning. Vi er fleksible og altid til at snakke med!!

Læs mere om donation her.

Hvor:

Århus: Mejlgade 51A, 2. sal, 8000 Århus C

Silkeborg: Divine Life: Krude Møllevej 20, 8654 Bryrup, Danmark

Tid: Kl. 10-17

Tilmelding og spørgsmål: Til Lotte på info@divinelife.dk / 28 69 09 28. Tilmelding nødvendig.

Betaling: 

Konto indbetaling: reg.: 7170 konto nr.: 0002617813

Mobile Pay: 50 56 66 18

Medbring: Vandflaske og evt. en notesbog til notater.
NB: Frokost er inkluderet begge dage