MINDFULNESS I NATUREN

KOM TÆTTERE PÅ FORÅRET

4 TORSDAGE FRA D. 2 MAJ

________________

 

EN REJSE UD I NATUREN – EN REJSE IND I DIG SELV!

På disse forårsaftener inviterer vi dig med ud i naturens forunderlige univers
Vi vil gå, sidde om bålet, lytte til naturens tale, mærke vinden og være stille med hinanden.

Vi tager udgangspunkt i gruppen, laver øvelser sammen og hver for sig, mærker balancen i naturen og i os selv, giver slip på hverdagen og er tilstede i nuet.

NATUREN SOM INSPIRATION

At forbinde os med naturen er at forbinde os med os selv. Alting virker på én gang mere storslået og meget mere simpelt. Det hjælper os med at huske vores egen indre natur, og samtidig forbinder det os til den kraft, der er større end os selv.

Vi mærker livet omkring os, og livet der pulserer indeni, og vi kommer automatisk til at være mere til stede, i det nu der er.

Naturen inspirerer, støtter, udfordrer, giver ro, ny energi og skaber dybere kontakt til os selv.

Naturen er altid nærværende og deler gavmildt, når vi er klar til at tage imod.

HVAD DU VIL OPLEVE

I dette forløb vil vi kombinere mange forskellige værktøjer og tilgange til naturen. Formålet vil altid være at:

  • Blive mere nærværende
  • Skabe mere balance i hverdagen
  • Komme tættere på dit virkelige selv
  • Undgå stress og udbrændthed
  • Finde svar på indre spørgsmål
  • Få mere overskud
  • Lære dig selv bedre at kende

For alle uanset erfaring!

Tak for dejlige og givende aftener med Mindfulness i Naturen. Tak for den fine formidling om naturens kraft og egenskaber – noget som gav mig rigtig meget personligt. Tak for et varmt og dejligt møde. På glædelig gensyn.”

~ Kirsten

UNDERVISERNE

Mille og Lotte Bremer Dahl. Vi er mor og datter og er begge en del af dagligdagen i Divine Life.

For os har naturen altid været et vigtigt holdepunkt og en naturlig del af vores spirituelle tilgang til livet.

Vi praktiserer begge som internationale meditationslærere og er ordinerede Acharya (Biskop) i den Buddhistiske Tradition MahaJrya. 

Mille (f. 1992) har brugt tid alene på en øde ø i Sibirien for at finde svar på store spørgsmål, har vandret alene med telt fra Katrinedel i Danmark til Barcelona i Spanien i søgen på sin egen power samt boet i den barske natur i Tibet hvor hun studerede Tibetologi.

Lotte (f. 1968) har hele sit liv levet tæt knyttet til naturen, hvor hun har søgt svar på store spørgsmål og fundet dybt ind i sig selv. Hun var i en årerække tæt knyttet til Blackfoot indianerne i Canada og  “The Buffalo Way”. Hun har praktiseret mindfulness ved Thich Nhat Hanh med munkene og nonnerne i Plum Village og modtaget undervisning fra  indiske mestre.

Læs mere om underviserne her:

 

PRIS OG PRAKTISK INFO

Foreslået donation: kr. 450,- for 4 gange.

Vi ønsker at alle skal ha råd til at udvikle sig og finde balance inden i. Derfor er disse aftener baseret på donation. Hvis du ikke kan betale den foreslåede donation, så skriv til os og vi finder en løsning. Vi er fleksible og altid til at snakke med!! Læs mere om donation her.

Hvor: Divine Life. Krude Møllevej 20, 8654 Bryrup.

Datoer: 2/5, 9/5, 16/5, 23/5 2019

Tid: kl. 19:00 – ca. 21:00

Tilmelding og spørgsmål: Til Lotte på info@divinelife.dk / 28 69 09 28. Tilmelding nødvendig.

Betaling: 
Konto indbetaling: reg.: 7170 konto nr.: 0002795924
Mobile Pay: 50 56 66 18