kommende begivenhed

Retreat i moderne spirituelt tempel
for dig …

… der ønsker at mærke dybt ind i dig selv, gøre plads til autentisk glæde og ro og overgive dig til noget, der er større end hverdagen.

Pris

Fra kr. 2.900,- pr. person.
Depositum: kr. 1.000,-. Restbeløbet betales senest 3 uger før kursusstart.

overgiv dig til dig selv

YOGA, MEDITATION OG FORDYBELSE

På rejse ind i et trygt og helligt rum, hvor ærlighed og accept forbinder styrke og sårbarhed.

Lad skuldrene sænke sig, og mærk at du trækker vejret i en kærlig omfavnelse af naturens kraft. Mens du lytter til stilheden og synker ind i dit hjerte, finder du din egen essens.

Det er simpelt. Det er at overgive dig til noget, der er større end hverdagen. Det er at overgive dig til din sjæl.

Dato kommer snart

det vil du opleve

retreatets indhold

Yoga

Yogaundervisningen er baseret på Traditionel Tantra Yoga. Mange associerer ordet Tantra med seksualitet, men Traditionel Tantra Yoga er meget mere end det, og vores undervisning handler ikke om seksualitet.

Tantra Yoga er en videnskab, der lærer kroppen at meditereEn praksis der giver slip på sanserne og guider dig ind i dig selv. 

I modsætning til mange andre yogaformer, hvor der lægges vægt på, hvilke muskler der arbejder, og hvor det strækker, fokuserer Tantra Yoga på den del af kroppen, der slapper af. 

At slappe af er ikke noget, du kan presse dig selv til. Dyb afslapning kommer, når du overgiver dig og accepterer det nu, der er. 

Yoga handler ikke om konkurrence og dit fysiske udseende, hvor din værdi måles på, hvor smidig du er. Yoga fokuserer på dig som et helt væsen og på dit indre selv. Det betyder intet, hvor højt du kan løfte dit ben. Bare vær dig selv og accepter den du er!

MEDITATION OG FORDYBELSE 

Tør du tage din indre kraft hjem?

Gennem transformerende meditationsteknikker vil du styrke dit indre fundament, så du kan stå stærkere i livet og blive bedre til at tackle hverdagen med alle dens små og store udfordringer.

Du vil lære at tage din indre kraft hjem og omfavne dig selv som et helt menneske. For kun sådan kan du komme i kontakt med din egen skaberkraft og gøre plads til autentisk glæde og ro.

At være bevidst om hvordan du har det, er den største healing. Når du mediterer, vokser denne bevidsthed, og du møder dig selv med mere rummelighed og accept. Dette skaber plads inden i dig, så nærvær, glæde og taknemlighed automatisk vil blive en mere fundamental tilstand at være i verden på.

Dét er at leve som et frit og kraftfuldt menneske.

unikke dage

Program

Hvert retreat er unikt, og programmet er derfor vejledende. Vi tilpasser os deltagerne, naturen, stemningen, og hvad vi har på hjertet.

DAG 1

15:00 – 16:00 Ankomst og indkvartering
16:00    Velkommen & Meditation
17:00    Yoga
19:00    Middag

DAG 2

8:00      Morgenpraksis
9:00      Morgenmad
10:00    Meditation
12:30     Frokost
14:30     Meditation & fordybelse
16:00     Yoga
19:00     Middag

DAG 3

8:00      Morgenpraksis
9:00       Morgenmad
10:00     Meditation
12:00      Frokost
13:30      Yoga
15:00      Meditation & afslutning
16:00      Afrejse

FÅ RO PÅ DINE TANKER

 

Forestil dig hvordan det ville være ikke længere at være styret af dit eget tankespind. Hvis du kunne lære, hvordan du skal håndtere det, når overanalysering eller bekymringer tager over, eller tankerne kører i ring. På denne weekend vil du lære de første skridt til ikke længere at være slave af dine egne tanker. Du vil lære, at tanker skal tænkes, og følelser skal føles – og vil derfra automatisk bevæge dig fra hovedet og ned i kroppen, så du kan blive mere nærværende og tilstede i livet.

meditation

NÆRVÆR, AUTENTICITET OG ÆRLIGHED

Gennem en blanding af yoga, meditation og personlig vækst vil du komme i dybere kontakt med dig selv og derfra have mulighed for at skabe, det liv du virkelig ønsker dig. I en kombination af nærvær, autenticitet og ærlighed integreres teknikker og livstankegange i en kraftfuld, udogmatisk og omsorgsfuld proces.

Et retreat med kant og en sjælden dybde, hvor undervisernes mange års spirituelle praksis kan mærkes.

sommer retreat

MØD DINE UNDERVISERE

MOR OG DøTRe;
EN DEL AF FAMILIEFIRMAET

Mille Bremer Dahl, Signe Bremer Vuarnoz & Lotte Bremer Dahl 

Vi er en familie i to generationer, der sammen driver Divine Life.

For os handler spiritualitet om, hvordan vi er tilstede i verden, hvordan vi tackler livets små og store udfordringer, hvordan vi relaterer til andre mennesker, og hvordan vi relaterer til os selv. Det handler ikke om at gemme os væk fra verden, men om at være fuldt tilstede med alt, hvad livet byder på.

Spiritualitet er ikke blot noget vi praktiserer, når vi mediterer eller laver yoga. Spiritualitet er hele måden, vi forholder os til livet på. Det er hvordan vi tackler alle øjeblikke, store som små, sådan, at alt hvad der sker, er noget vi kan lære af. 

Vi er alle ordineret Acharya (biskop) fra den buddhistiske tradition Mahajrya, og har både sammen og hver for sig mange års erfaring med yoga, meditation og spirituel praksis fra mange forskellige traditioner.

Typisk vil du møde 2 af os som undervisere på retreatet.

3 fantastiske dage med fordybelse

”Tusind tak for 3 fantastiske dage med fordybelse, som jeg aldrig har oplevet før. Kurset var bare helt fantastisk. I er unikke og spreder en varme og en positivitet, der får en til at føle sig hjemme og ligeså komme helt ned i gear.

Jeg har fået så meget med mig i form af yoga, meditation og mantra. Det er berigende for sjælen.” 

– Ellen Lauridsen –

de sidste detaljer

PRaktiske informationer

generelt

Du får:
Professionel og dedikeret undervisning
Overnatning i eget telt i den smukke natur
Lækker økologisk og vegetarisk mad
Snacks, te og kaffe
Lån af yogamåtte, tæpper og meditationspude

Afbud: 
I tilfælde af afbud indtil 3 uger før kursusstart tilbagebetales det indbetalte beløb minus depositum. Pladsen kan evt. overdrages til en anden person. Ved afbud senere end 3 uger før kursusstart, refunderes det indbetalte beløb ikke.

Medbring: 
Evt. egen yogamåtte og tæppe til afspændnig og tag tøj på du kan bevæge dig i.

Overnatning

Telt:
Alt efter årstiden kan du medbringe eget telt og slå det op i den smukke natur omkring templet. Der er fri adgang til templets toilet og bad.

Vi samarbejder med RAST vandrehjem, som ligger 10 min. gang fra templet. Her kan du vælge mellem følgende muligheder:

Dobbeltværelse:

I dobbeltværelserne bor du sammen med højst 1 anden deltager af samme køn (for par kan de 2 senge laves til en dobbeltseng).

Enkeltværelse:

Alle værelserne har egen håndvask. Derudover er der fælles toilet og bad.

pris

Kr. 2.900,- pr. person

Pris inkl. overnatning:
Telt: kr. 2.900,-
Deleværelse: kr. 3.100,-
Dobbeltværelse: kr. 3.300,-
Enkeltværelse: kr. 3.500,-

Depositum: kr. 1000,-. Restbeløbet betales senest 3 uger før kursusstart.

Betaling:

Konto indbetaling: reg.: 8117 konto nr.: 1361648

MobilePay: 100715



Tilmeld dig her

TILMELDING