RETREAT I MODERNE SPIRITUELT TEMPEL

YOGA, MEDITATION OG FORDYBELSE

 

VÆLG MELLEM:

D. 14. – 16. MAJ 2021

D. 10. – 12. SEPTEMBER 2021

D. 26. – 28. NOVEMBER 2021

________________

 

På rejse ind i et trygt og helligt rum, hvor ærlighed og accept forbinder styrke og sårbarhed.

Lad skuldrene sænke sig og mærk, at du trækker vejret i en kærlig omfavnelse af naturens kraft. Mens du lytter til stilheden og synker ind i dit hjerte, finder du din egen essens.

Det er simpelt. Det er at overgive dig til noget, der er større end hverdagen. Det er at overgive dig til din sjæl.

 

NÆRVÆR, AUTENTICITET OG ÆRLIGHED

Gennem en blanding af yoga, meditation og personlig vækst vil du komme i dybere kontakt med dig selv og derfra have mulighed for at skabe, det liv du virkelig ønsker dig. 

I en kombination af nærvær, autenticitet og ærlighed integreres teknikker og livstankegange i en kraftfuld, udogmatisk og omsorgsfuld proces.

Et retreat med kant og en sjælden dybdehvor undervisernes mange års spirituelle praksis kan mærkes.

BERIGENDE FOR SJÆLEN

”Tusind tak for 3 fantastiske dage med fordybelse, som jeg aldrig har oplevet før.

Kurset var bare helt fantastisk. I er unikke og spreder en varme og en positivitet, der får en til at føle sig hjemme og ligeså komme helt ned i gear.

Jeg har fået så meget med mig i form af yoga, meditation og mantra. Det er berigende for sjælen.” 

~ Ellen Lauridsen

YOGA

Yogaundervisningen er baseret på Traditionel Tantra Yoga. Mange associerer ordet Tantra med seksualitet, men Traditionel Tantra Yoga er meget mere end det, og vores undervisning handler ikke om seksualitet.

Tantra Yoga er en videnskab, der lærer kroppen at meditereEn praksis der giver slip på sanserne og guider dig ind i dig selv. 

I modsætning til mange andre yogaformer, hvor der lægges vægt på, hvilke muskler der arbejder, og hvor det strækker, fokuserer Tantra Yoga på den del af kroppen, der slapper af. 

At slappe af er ikke noget, du kan presse dig selv til. Dyb afslapning kommer, når du overgiver dig og accepterer det nu, der er. 

Yoga handler ikke om konkurrence og dit fysiske udseende, hvor din værdi måles på, hvor smidig du er. Yoga fokuserer på dig som et helt væsen og på dit indre selv. Det betyder intet, hvor højt du kan løfte dit ben. Bare vær dig selv og accepter den du er!

Læs mere om Tantra Yoga HER

MEDITATION OG FORDYBELSE

 

Tør du tage din indre kraft hjem?

Gennem transformerende meditationsteknikker vil du styrke dit indre fundament, så du kan stå stærkere i livet og blive bedre til at tackle hverdagen med alle dens små og store udfordringer.

Du vil lære at tage din indre kraft hjem og omfavne dig selv som et helt menneske. For kun sådan kan du komme i kontakt med din egen skaberkraft og gøre plads til autentisk glæde og ro.

At være bevidst om hvordan du har det, er den største healing. Når du mediterer, vokser denne bevidsthed, og du møder dig selv med mere rummelighed og accept. Dette skaber plads inden i dig, så nærvær, glæde og taknemlighed automatisk vil blive en mere fundamental tilstand at være i verden på.

Dét er at leve som et frit og kraftfuldt menneske.

PROGRAM

Hvert retreat er unikt og programmet er derfor vejledende. Vi tilpasser os deltagerne, naturen, stemningen og hvad vi har på hjertet.

DAG 1

10:00    VELKOMMEN
11:00    MEDITATION
12:30    FROKOST
14:30    MEDITATION OG FORDYBELSE
16:00    YOGA
19:00    MIDDAG

DAG 2

8:00       MORGEN PRAKSIS
9:00       MORGENMAD
10:00     MEDITATION
12:30     FROKOST
14:30     MEDITATION OG FORDYBELSE
16:00     YOGA
19:00     MIDDAG

DAG 3

8:00       MORGEN PRAKSIS
9:30       BRUNCH
10:30     MEDITATION
11:30     YOGA
14:00     FROKOST
15:00     MEDITATION OG AFSLUTNING
16:00     AFREJSE

RO, VARME OG SELVKÆRLIGHED

”Jeg ser tilbage på en ganske særlig pinse i Jeres selskab. En pinse fyldt med varme og lys – på flere planer. 

I bragte ro, varme, selvkærlighed, lethed og power i spil. Jeg var helt nede og mærke jorden og samtidig også højt oppe at flyve med en fantastisk lethed.

Meget spændende og inspirerende undervisning i helt fantastiske omgivelser.

Af hjertet tak!”

~ Jane

 PRIS OG PRAKTISK INFO

Corona update:

Vi efterlever naturligvis Sundhedsstyrelsens gældende regler og vil hele tiden justere efter disse for at undgå unødig smittespredning.

Hvis vi grundet restriktioner må aflyse, er det muligt at flytte til et andet hold eller få alle dine penge retur.

Pris: kr. 2750,- pr. person.

Depositum: kr. 1000,-. Restbeløbet betales senest 3 uger før kursusstart.

Du får:

  • Professionel og dedikeret undervisning
  • Overnatning i eget telt i den smukke natur (se andre overnatningsmuligheder nedenfor) 
  • Lækker økologisk og vegetarisk mad
  • Snacks, te og kaffe
  • Lån af yogamåtte, tæpper og meditationspude

Betaling: 

Konto indbetaling: reg.: 7170 konto nr.: 0002795924

MobilePay: 50 56 66 18

Afbud: I tilfælde af afbud indtil 3 uger før kursusstart tilbagebetales det indbetalte beløb minus depositum. Pladsen kan evt. overdrages til en anden person. Ved afbud senere end 3 uger før kursusstart, refunderes det indbetalte beløb ikke.

UNDERVISERNE

Mille Bremer Dahl, Signe Bremer Vuarnoz & Lotte Bremer Dahl 

Vi er mor og 2 døtre og sammen driver vi Divine Life.

For os handler spiritualitet om, hvordan vi er tilstede i verden, hvordan vi tackler livets små og store udfordringer, hvordan vi relaterer til andre mennesker og hvordan vi relaterer til os selv. Det handler ikke om at gemme os væk fra verden, men om at være fuldt tilstede med alt hvad livet byder på.

Spiritualitet er ikke blot noget vi praktiserer, når vi mediterer eller laver yoga. Spiritualitet er hele måden, vi forholder os til livet på. Det er hvordan vi tackler alle øjeblikke, store som små, sådan, at alt hvad der sker, er noget vi kan lære af. 

Vi er alle ordineret Acharya (biskop) fra den buddhistiske tradition Mahajrya, og har både sammen og hver for sig mange års erfaring med yoga, meditation og spirituel praksis fra mange forskellige traditioner.

Typisk vil du møde 2 af os som underviserer på retreatet.

Læs mere om os HER.

sommer retreat

OVERNATNING

Telt: Inkl. i kursusprisen.

Alt efter årstiden er du velkommen til at medbringe eget telt og slå det op i den smukke natur omkring templet. Du bruger templets toilet og bad.

Vi samarbejder med RAST vandrehjem, som ligger 10 min. gang fra templet. Her kan du vælge mellem følgende muligheder:

Deleværelse: Tillæg kr. 200,- pr. person

Deleværelser er med køjesenge, hvor du bor sammen med 2 eller 3 andre deltagere af samme køn.

Dobbeltværelse: Tillæg kr. 400,- pr. person

I dobbeltværelserne bor du sammen med højst 1 anden deltager af samme køn (for par kan de 2 senge laves til en dobbeltseng).

Enkeltværelse: Tillæg kr. 500,- pr. person

Alle værelserne har egen håndvask. Derudover er der fælles toilet og bad.

Se mere om RAST her www.rast-katrinedal.dk