Om os

sommer retreat

bagom Divine Life

Et moderne, spirituelt tempel

Vi er familie i to generationer, der i fællesskab driver Divine Life.

Det at arbejde sammen som familie, er for os et af de største privilegier. Det hjælper os til hele tiden at være opmærksomme på vores egne mønstre og derigennem udvikle os og stå stærkere både sammen og hver især. Vores største værdi er at turde se, hvad end der er. At turde omfavne hele pakken, både det der føles fantastisk, og det der gør ondt.

Netop dette er drivkraften i vores arbejde. Ønsket om spirituel udvikling, ikke blot for os selv, men for alle. For os er spiritualitet ikke blot noget, vi praktiserer, når vi mediterer eller laver yoga. Spiritualitet er hele måden, vi forholder os til livet på. Det handler om, hvordan vi takler alle livets øjeblikke, store som små.  Alt hvad der sker, er noget, vi kan lære af.

Livet er en stor læring. Vi kan vælge at afvise den, ved ikke at ville konfronteres med os selv, eller vi kan sænke vores parader og omfavne alle livets nuancer. Dette er vores måde at leve på. Alt hvad vi gør, er vores spirituelle praksis.

PODCAST - SAMTALE MED LOTTE

by Soroush Zand fra podcasten sjæl

SIGNE BREMER VUARNOZ

Signe er en gammel sjæl og mestre aspekter af livet, som for mange andre tager årtiers praksis. Hun er født sådan og har gennem hele livet søgt den spirituelle vej.

Allerede som 15-årig blev hun certificeret Reiki healer fra den Indiske mester Yugesh. Hun er uddannet yogalærer fra Shri Kali Ashram i Indien og blev som 22-årig ordineret Acharya (mester) Ganeshvari (The master of natural forces) af Maha Vajra fra den Buddhistiske tradition Maha Jrya.

“For mig handler yoga og meditation ikke om at flyve væk fra virkeligheden, men om at have benene solidt plantet på jorden. Det guddommelige (Divine) findes i alt. Det er her på jorden, og vi har alle mulighed for bevidst at bringe det ind i vores hverdag!”

Signes spirituelle power er passioneret og målrettet, og som underviser skinner hendes klarhed stærkt igennem. Når hun guider yoga og meditation, skaber hun et højt energiniveau, så deltagerne får en dybere kontakt med deres eget spirituelle potentiale.

Hun har faste ugentlige yogahold, har personlige elever fra mange forskellige dele af verden samt er fast underviser på Divine Lifes retreats, kurser og uddannelse.

Signe er på barsel til og med marts 2024.

”Jeg elsker at bidrage til, at mennesker kommer i kontakt med deres egen storhed. Jeg tror på, at vi alle er mestre i vores eget liv. Når vi åbner op for vores egen spirituelle power, finder vi meningen med livet og vil automatisk blive mere lykkelige og autentiske.”

LOTTE BREMER DAHL

Lotte har mere end 25 års erfaring i at arbejde med mennesker og har gennem hele livet fokuseret på sin egen udvikling. Ved at have healet sin egen fortid forstår hun, hvad det kræver at skabe forandring og gå igennem livet, med alt hvad det indebærer.

Hendes tilgang til livet har altid været inspireret af det spirituelle. Siden sin tidlige ungdom har hun uddannet sig indenfor psykoterapi, Coaching, NLP, familieopstilling, meditation og mindfulness. Hun er tæt knyttet til naturen og har gennem mange år været en del af ”The Buffelo Road” hos Blackfoot indianerne i Canada. Derudover er hun ordineret Acharya (mester) i den Buddhistiske tradition Maha Jrya. Alle disse forskellige retninger formår hun at kombinere til én fælles forståelse, hvor faglighed og intuition går hånd i hånd.

Lotte har klienter til individuelle sessioner, ugentlige mindfulness- og meditationshold og er fast underviser på Divine Lifes retreats, kurser og uddannelse.

Hendes talent er at relatere til mennesker med et åbent og medfølende hjerte. Fra dette sted guider hun med høj bevidsthed på en nænsom og samtidig direkte måde til dyb indre healing og personlig udvikling.

Med hendes dybde og omsorg formår hun at skabe et rum, hvor der er plads og tryghed til at åbne sig op og til at turde være sig selv.

”Jeg har altid været fascineret af mødet mellem mennesker. Hvad der sker i de øjeblikke, hvor vi tør give slip og åbne vores hjerter, så vi er sårbare og samtidig uendelig stærke. Det er i de øjeblikke, hvor du møder dig selv, hvor der åbnes op for magi, og hvor dyb healing kan ske.”

Vincent bremer vuarnoz

Det er Vincents dybe passion for det spirituelle liv, der fører ham til at undervise. Han har med dedikation studeret og praktiseret visdom fra flere forskellige traditioner og lærere. I 2012 blev han ordineret præst i den buddistiske tradition “MahaJrya”.

Når Vincent underviser, er der kraft bag hans ord, fordi han gør en dyd ud af, at det han deler, også er noget, han selv lever. Med sin nede på jorden tilgang omsætter han høje spirituelle koncepter til let tilgængelige og brugbare værktøjer i hverdagen.

Med sin uovertruffen evne til at tilpasse visdommen til hvem end han taler med, underviser Vincent på en klar og håndgribelig måde. Hans ydmyge og samtidig stærke personlighed inspirerer andre til at være mere ærlige for dem selv.

Vincent guider meditationsaftener i Århus, og underviser på Divine Lifes retreats og kurser.

“Viden er noget man lærer, visdom er noget man lever.
Personligt næres jeg af at hjælpe folk med at tage skridtet fra viden til visdom, og at vise hvordan man implementerer de spirituelle koncepter i hverdagen.”

MILLE BREMER DAHL

Mille har altid søgt at udfordre sig selv på alle livets områder. Tilegne sig erfaring, viden, visdom fra alle livets aspekter, som hun kan bruge til at lære sig selv og livet bedre at kende.

En af hendes store styrker ligger i at turde være sårbar, turde vise sig selv til verden uden masker og facader. Med denne styrke skaber hun en dyb form for nærvær, idet hun ligeledes evner at se og møde folk, hvor de er, og med hvad de er. Hun formår at skabe plads og et trygt rum, hvor folk føler sig støttet til at gå dybt i deres egen praksis.

Ud fra dette sted af absolut tilstedeværelse guider og støtter hun med en dybde og åbenhed, der bringer folk i tættere kontakt med dem selv, og hvad der foregår indeni.

Hun er uddannet yogalærer far Shri Kali Ashram i Indien og Holistisk fødselshjælper af Jordemoder Sophia Puck. Derudover har hun mange års spirituel praksis bag sig og er ordineret Acharya (mester) i den buddhistiske tradition MahaJrya.

Mille underviser på ugentlige yogahold og er fast underviser på Divine Lifes retreats og kurser.

“For mig er noget af det vigtigste i mit arbejde med mennesker at skabe nærvær. Nærvær fra mig som underviser så du føler dig støttet og holdt, og nærvær for dig selv, så du kommer i dybere kontakt med, hvad der foregår indeni. Jo mere nærvær og kontakt du har med dig selv, jo mere vil du være i stand til at turde stå i din egen kraft, følge din intuition og rumme dig selv, med alt, hvad du er.”

Mere Divine Life

Se billeder fra templet